Boligmarkedet i Spanien | Dahls blog

Investering i feriebolig

Vi går foråret i møde og nyder den dejlige sol og varme her på Solkysten. Vi har mange dage med over 20 grader på denne årstid og shortsene er forlængst kommet i brug igen.

Hvis du betaler negativ rente af din opsparing, kan det være en overvejelse værd at se her mod Solkysten og overveje i stedet at placere pengene i mursten. Så får du selv glæde af opsparingen og ydermere kan du få en solid lejeindtægt gennem hele året.

Præcis som i Danmark er det beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, som du altid skal have for øje ved den gode investering. Hvis du finder det attraktivt – så gør dine kommende gæster / lejere det formentlig også.

Solkysten er afhængige af de mange turister, som hvert år valfarter hertil. Det har de forskellige byers borgmestre naturligvis stor fokus på. Selv i en tid med Corona, investeres der mange millioner euro i udvikling, infrastruktur og forskønnelser i byerne omkring os. Der er mange eksempler, bl.a. projektet med den nye havn i Fuengirola, og parken i Mijas.

Lad mig starte med projektet for den nye havn i Fuengirola

Ny havn i Fuengirola

Er du fan af Fuengirola og dens nærhed til lufthavnen, så er der spændende nyt forude. Byrådet i Fuengirola har ultimo 2020 indgået en kæmpekontrakt om opførelse af nyt stort havneområde. Målet er, at det skal tiltrække turister som primær økonomisk indtægtskilde for byen.

Planen er, at havnen skal fremstå som en moderne havn, der er åben for bykernen via et hoved torv med brede gågader, butikker og restauranter. Den nye lystbådehavn forventes at øge bådkapaciteten fra 471 til over 800 bådepladser. Samtidig planlægges at skabe plads til et doknings område for Krydstogtsskibe.

Over de næste år tænker jeg, at det vil være et rigtig godt område at investere i feriebolig. Byen vil opleve en markant ”forskønnelse” og renovering.

Lækre sandstrande

Hvis der er noget som kan trække feriegæster til Solkysten, er det vores mange lækre strande. Igennem hele året, nyder jeg godt af at gå ture langs vandkanten på stort set hele kysten. Men hvis jeg skal bade i Middelhavet, så kører jeg gerne efter de allerbedste strande. Vores lokale strand i San Pedro er dejlig med mange gode restauranter, men der er for mange sten til at badeoplevelsen er rigtig god for mig. Så der kører jeg normalt enten til Estepona eller mod Marbella og også gerne til Mijas. Der finder du efter min smag de lækreste, brede sandstrande helt uden sten.

Særlig i området omkring Mijas, arbejder de hårdt for at gøre strandene mere end ”toptunede”. Der flyttes mange tons sand, som har samlet sig i flodlejerne hen over vinteren. Måske en tanke, hvis du vil investere i feriebolig med stranden for øje, at se mod Mijas.

Kommunen fik i 2020 hele 3 blå flag fra ” Association for Environmental and Consumer Education” og 9 Q ”Quality”. Samtidig har Juntaen i Andalusien vurderet Mijas som den første kommune på kysten og den anden i regionen som har gjort flest COVID 19 beskyttelsesforanstaltninger på strandene.

Med andre ord – skal du på ferie i Mijas, så er der de lækre rensede strande at komme ned til.

Mens vi venter på færre rejserestriktioner

Der er ingen tvivl om at interessen for at købe bolig her på Solkysten er stor. Vi har heldigvis dagligt forespørgsler og det samme hører jeg mine konkurrenter sige. Det giver flere af os anledning til at tænke, at vi kommer til at se en “ketchup-effekt” når det igen bliver tilladt at rejse frit i EU.

Priserne er fortsat rimelig stabile, men der er lige nu også mulighed for at gøre et rigtig godt køb på boligmarkedet. Der er også en del englændere, som pga Brexit er åbne for en dialog og forhandling om prisen på ejendommen.

Der er et godt udbud af boliger i alle prisklasser, og generelt får du langt mere for pengene end et sommerhus i Danmark. Læg dertil over 300 solskinsdage om året.

Har du brug for en dygtig købermægler – så er vi her hos Dahls Estate klar til at hjælpe dig med at finde de mange lækre muligheder hernede. Vi er ikke længere væk end et telefonkald, videokald, e-mail eller søg muligheder på vores hjemmeside. Du kan også booke et orienteringsmøde med os i Danmark, så du er bedre klædt på, når du tager afsted.

About us

Hasta pronto

Lene

Lignende indlæg

  • Helligdage

    Helligdage i Spanien – Nu igen

    Helligdage i Spanien – Nu igen.. Har du prøvet at skulle på ferie til Spanien i den tro at komme herned til åbne butikker for så at opleve ”alt er lukket”, hvor du ikke lige regnede med det – eller at du selv rejser på en dansk helligdag og så er alt hernede åbent ?…
    Læs mere
  • Søg bolig på Costa del Sol, Spanien

    Bolig i Spanien – Behovet for en Turistlicens

    Vi er i Juni og feriesæsonen nærmer sig med hastig fart. Varmen er kommet til og det er nu igen tilladt at fylde vand i alle de mange pools hernede på Solkysten. Må ærligt indrømme, at da det ikke var en mulighed, så var det rigtig meget savnet i varmen. Sol og sommer karakteriserer jo…
    Læs mere
  • Drømmen om et liv i Spanien

    Spanien er et enormt land fuld af mangfoldigheder og af de fleste forbundet med sol, sommer, Sangria og skønne strande. For lidt over 13 år siden tabte vores lille familie for første gang vores hjerter til Spanien. Vi købte en feriebolig, og siden har der ikke været nogen vej tilbage. Drømmen blev klar for os…
    Læs mere