Dahls blog | Spansk sprog og kultur

Bolig i Spanien – Tur til Cordoba

Som resident her på Solkysten, har Brian og jeg lovet os selv at prioritere at besøge så mange byer som muligt i det smukke Andalusien. Covid-Restriktioner har selvfølgelig i en periode sat en begrænsning herfor, men nu skulle det være.

Turen gik denne her gang til Cordoba.

Byen er en af de ældste i Spanien, og blev grundlagt før romernes tid. Faktisk var den i Middelalderen en af de 5 største byer i Verden. Efter den muslimske erobring blev Cordoba til hovedstad i a-Andalus. Den var et vigtigt kulturcentrum og muligvis den mest folkerige by i verden dengang. Byens historiske centrum er på UNESCO´s verdensarvsliste. Córdoba – Wikipedia, den frie encyklopædi.

Gaderne er ensrettede og smalle

Selve turen fra Marbella til Cordoba i bil var ganske flot. Fin motorvej hele vejen og det tog vel ca. 2 timer. Men… så brugte vi vel nok mere end en time på at finde vej ind til den lejlighed, som vi havde lejet i den gamle bydel. Bare spørg Brian – han kender nu stort set alle vejene i midtbyen. Der er ”sygt” mange smalle og ensrettede gader. Og navigationen slog konstant knuder. Så i klogskabens navn (hvis ikke det skulle ende i en skilsmisse af bare frustration over konstant at køre forkert), blev bilen parkeret i det første og bedste parkeringshus. Det er nu engang nogle gange lettere at finde rundt til fods end i bil i centrum. (Det lykkes dog til sidst at finde vej med bilen)

Vi fandt lejligheden og syntes ikke vi havde været nærige i valg af bolig. Den levede da også op til beskrivelsen om at ligge centralt og have egen tagterrasse. Men så stoppede herlighederne også her. Lejligheden var mørk og skyggen af udsigt var ”ikke eksisterende”, med mindre man er 2,30 meter høj til at kunne kigge over en høj mur. Men da jeg stillede mig op på en stol, og kiggede udover muren – så fejlede udsigten ikke noget. Kan man kalde det et ”mæglerkig?”.

Attraktioner

En af de største attraktioner i byen er den enorme Mezquita. Bygningen med mere end 850 søjler er et billede på maurernes minder om palmetræerne i ørkenen. De mange søjler vækker minder om oasens palmetræer.

Vi brugte lørdagen på at gå udforske byen til fods. Det var bare så smukt. Vi gik med en følelse af historiens vingesus. Alene de mange smukke synsindtryk gør, at jeg til hver en tid kan anbefale at tage turen for at opleve byen.

Maden

Puhha… hvad skal jeg næsten skrive om det ? Når jeg ser turistreklamer for Cordoba – så annonceres der med at restauranterne serverer en mængde spændende egnsretter og lokale vine. Tjek ved de lokale vine, smagte dejligt. Men det der med ”spændende egnsretter”.. hm..  For det første var det nærmest umuligt at få bord på de forskellige restauranter uden forudbestilling (byen var fyldt af glade spaniere). Alt var nærmest optaget og der hvor det lykkedes os at få bord, var det ikke ligefrem nogen gourmetoplevelse eller billigt for den sags skyld. Med andre ord – BurgerKing på hjemturen var det bedste mad vi fik i den weekend. Men måske var vi bare uheldige?

Boligmarkedet i Cordoba

Som ejendomsmægler er man vel lidt arbejdsskadet. Selv når jeg holder fri, er jeg da lige nød til at studere mæglernes annoncer i vinduerne og vurdere på arkitekturen i byen. Prisniveauet er billigere end på kysten (naturligvis). Og der er meget ”gammelt” at købe. Men ikke Så billigt. Omvendt – det er også en by set på indbyggertal på størrelse med Århus. En by med lufthavn, togstation, Universitet, godt motorvejsnet etc., skal jo koste noget at bo i. Men jeg kan godt afsløre – det er ikke et område, at vi hos Dahls Estate dækker. Her skal kommende boligkøbere bruge en lokal ejendomsmægler for den bedste rådgivning.

Med de ord, vil jeg køre videre ud og se på skønne ejendomme her på Solkysten. Der er godt gang i den og interessen for at købe bolig er dejlig stor. Har du spørgsmål til og om køb af bolig – så endelig ring eller skriv til os.

Hasta Pronto

Lene

Lignende indlæg

  • Den svære beslutning fra fastansat til selvstændig

    I tidligere indlæg skrev jeg om drømmen til at leve og bo i vores Spanien. Det at flytte fra land til land var ikke det sværeste i overvejelserne. Det har helt klar været at turde at gå fra en form for økonomisk tryghed til et arbejdsliv med foden under eget bord. Jeg kunne snildt se…
    Læs mere
  • Andalusien - Ronda

    Andalusien – en tur ud i det blå

    Foto: javi_indy Smukke Andalusien – En tur ud i det blå… I denne Covid tid, hvor vi ikke har så mange kunder hernede, som vi kunne ønske,  har vi besluttet os at tage lidt mere rundt i Andalusien på nogle små forlængede weekender. Og mulighederne er ufattelig mange i dette her skønne område. Ronda Seneste…
    Læs mere
  • Køb af bolig i Spanien – byggeteknisk gennemgang

    For mange år siden (tilbage i 2004) udgav jeg i Danmark en bog om ejerskifteforsikringer i praksis på Nyt Juridisk forlag sammen med advokat Jytte Holm-Larsen (og ja, jeg hed Jacobsen til efternavn dengang). Der er på det område i Danmark sket meget siden da, men tilstandsrapporter er virkelig et privilegie ved køb af bolig…
    Læs mere